Café Nemoland, Christiania.

Archives

Lumia – Camilla Lopez og Jonah Blacksmith Søndagskoncert.

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Lumia – Camilla Lopez og Jonah Blacksmith Søndag den 22. Juli kl. 18.

En skøn dag med hele 3 dejlige koncerter!

Først kl. 18 koncert med Lumia
Liv Lumia er en skandinavisk sangerinde, der er vokset op i henholdsvis Nordsverige og på fristaden Christiania i København.

Projektet LUMIA blev til mellem Liv Lumia og producer Julian Winding over nogle sene nattetimer i 2015. Siden har de skabt den lille new wave perle Skinny Moon med drømmende, dynamiske sange inspireret af kunstnernes eget liv.

Kl. 19.30 er der koncert med Camilla Lopez & Mikael Stenalt
Camilla Lopez spiller egne sange i troubadour stil, såvel som lækre og melodiske covers. Camilla Lopez har komponeret og spillet sin musik igennem 15 år. Hun bliver backet op af bassisten Mikael Stenalt, der lægger en solid bund.

Kl. 20 er scenen skiftet til Jonah Blacksmith.
Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene.
Orkestret består, ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup, af fætteren Lasse Alstrup, samt Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Jonah Blacksmith aflagde Canada besøg i juli måned 2017 og spillede bla. legendariske Winnipeg Folk Festival og Vancouver Folk Festival med såvel stor publikumsopbakning som rosende ord til følge.

Bandet udgav i november 2014 debutalbummet ‘Northern Trail’.
2. album blev udgivet i starten af 2017 “Jonah Blacksmith.”

Nemoland glæder sig til endnu et show i serien af topkoncerter søndag efter søndag og altid kl. 18.

Koncerter hvor den eneste entrébillet er et besøg i baren.

Hotel Hunger + Strawberry Slaughterhouse Søndagskoncert.

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Strawberry Slaughterhouse og Hotel Hunger Søndag den 29. Juli kl. 18.

2 x 90er ikoniske bands genopstår på Nemolands scene. Først kl. 18 koncert med Strawberry Slaughterhouse.

Det er ikke sikkert, at navnet Strawberry Slaughterhouse ringer en tydelig klokke hos dagens publikum, men i 90’erne var de en af Danmarks store Rocksucceser.�I kølvandet på navne som Green Day eksploderede de ud på scener i hele Danmark og også i udlandet med en catchy blanding af tegneseriepunk og hardrock.
Nu bliver de så gendannet efter 17 års pause og spiller på Nemoland denne søndag.

Kl. 20 er scenen klar til Hotel Hunger.
Hotel Hunger albumdebuterede i 1989 med This Is Where The Fun Starts, bBandet turnérede utrætteligt og tiltrak en stadig voksende fanskare, men det helt store gennembrud indtraf i 1995 med udgivelsen af albummet Mars Needs Guitars, indeholdende hittet Sitting In A Room, der siden har opnået status som udødelig evergreen.

Efter 20 års heftig turnéaktivitet og udgivelser af 8 studiealbums takkede det hårdtarbejdende og populære rockorkester af i 2006, i forbindelse med udgivelsen af det dobbelte opsamlingsalbum: The Best & The Misfits.

I de efterfølgende 12 år er enhver opfordring til gendannelse blevet blankt afvist af bandet, der hver især trængte til at søge nye græsgange efter så mange intense år i drengeklubben, hvor enkelte af medlemmerne endda havde holdt sammen siden teenageårene. Hverken bandmedlemmer eller spåkoner kunne derfor have forudset at Hotel Hunger samles på en scene i 2018 – og beslutningen er da også truffet ganske spontant.

En henvendelse fra arrangørerne af Nemolands friluftskoncerter på Christiania viste sig at være den rigtige forespørgsel, på det helt rigtige og udslagsgivende tidspunkt – og således spiller Hotel Hunger reunion koncert på fristaden.

Nemoland glæder sig til endnu et show i serien af topkoncerter søndag efter søndag og altid kl. 18.00.

Koncerter hvor den eneste entrébillet er et besøg i baren.

Marwan + Lucy Love Søndagskoncert.

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Marwan og Lucy Love
Søndag den 5. August kl. 18.

2 Lækre koncertoplevelser på Fristadens hotte udendørsscene.

Først kl. 18 koncert med Marwan
Sidste år kunne Marwan fejre 10-års jubilæet for debuten “P.E.R.K.E.R.”, der skulle vise sig at være et album, der satte den dengang 26-årige dansk-palæstinensiske rapper på danmarkskortet.

Albummet blev godt modtaget, og rapperen blev især hyldet for sit brutalt ærlige billede af livet som indvandrer i Aarhus V. Her var en rapper, hvor troværdigheden var i højsædet, og når Marwan proklamerede, at han “sælger det hvide”, så troede man på ham.
I 2014 kom tredje album “Marwan”, der viste nye sider af rapperen. og uden tivl Marwans bedste album indtil da.

I 2017 var Marwan endelig klar med opfølgeren, der har fået titlen “Partisaner”. Nu er han klar til en liveoplevelse på Christiania.

Kl. 20 er Lucy Love tilbage på Nemolands scene
Lucy Love, født Lucy Siame, er en zambiansk født, dansk rapper, sanger, musiker og multikunstner, der har udgivet 3 albums og blandt andet spillet to anmelderroste koncerterer på Roskilde Festivalen, samt turneret i næsten hele verden.

Lucy er kendt for spændende liveshows og fuld tryk på kedlerne. ”Poison” og ”Daddy was a DJ” er bare nogle af de mange fed numre man kan forvente på dagens koncert.

Nemoland glæder sig til endnu et show i serien af topkoncerter søndag efter søndag, og altid kl. 18.

Koncerter hvor den eneste entrébillet er et besøg i baren.

Kaka + Bikstok Søndagskoncert.

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Kaka og Bikstok
Søndag den 12. August kl. 18.

Master Fatman præsenterer Stjerner på hjemmebane. Først kl. 18 koncert med Nemolands ven “Big Kaka.”

Kaka aka Big Kaka og i de unge dage Lil’Kaka har været en stjerne på den danske reggae scene siden han var 16 år gammel. Oplært i patois og reggae gamet af Lirical D’Mirical som også oplærte Natasja, har sørget for en klassisk opvækst i reggae kunsten.

Kaka’s senere samarbejder med prominente producere som Pharfar og Ezi Cut har sørget for at konstant udvikle både lyd og talent. Kaka mestrer et bredt arsenal af lyriske talenter alt fra maskinpistol-tempo rap til mere klassiske reggae riddims.
I 2009 blev Kaka taget under vingerne på de 2 producere og Dj’s Pharfar og Fresh-I og blev officielt medlem af deres lydsystem Donkey Sound.

Kl. 20 er Bikstok tilbage på Nemolands scene!
Bikstok er atter tilbage med ny musik og koncerter i 2018. Gruppen, dengang kendt som Bikstok Røgsystem, brød massivt igennem i 2005 med deres debutalbum ”Over stok og sten” og hits som “Cigar” og “Fabrik”.

De tre medlemmer Blæs Bukki, Eaggerman og Pharfar var nogle af de første til at give den jamaicanske dancehall-musik et dansksproget univers, og det gjorde de med stor humor, sproglig opfindsomhed og musikalitet.

De er så klar til en fest af dimensioner på Nemoland
Nemoland glæder sig til endnu et show i serien af topkoncerter søndag efter søndag og altid kl. 18.00, og kl. 20.00 🙂

-Koncerter hvor den eneste entrébillet er et besøg i baren.

Per Chr. Frost + Michael Falch Søndagskoncert.

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Per Chr. Frost og Michael Falch og Dét Band Søndag den 19. August kl. 18.

Fatman glæder sig ekstra meget til denne søndag 😉

Først kl. 18 en skøn koncert med Per Chr. Frost.
To succesfulde festivalsæsoner med GNAGS og en ny på vej.
Roser fra både anmeldere og publikum til det nye album ’Nørd’. Aktuel turné med Lis Sørensen i anledning af hendes længe ventede comeback album. Det har været travle år for PER CHRISTIAN FROST.

Men nu er det igen blevet tid til en turné i eget navn for én af Danmarks mest kendte og anerkendte musikere og hans forrygende band. Med 6 soloalbums i bagagen sætter Frost og hans musikere spilleglæden i højsædet.
De er garanter for sublimt samspil og fængende mangfoldighed i krydsfeltet mellem r’n’b, rock, funk, singer/songwriter, reggae, blues, jazz og en lejlighedsvis afstikker til GNAGS repertoiret.

Kl. 20 er Nemoland klar til Michael Falch og Dét Band
Michael Falch skruer nu op for energien omgivet af DÉT BAND, der med brødrene Lars og Troels Skjærbæk, Peter Dombernowsky og Mikkel Damgaard regnes for ét af landets allerstærkeste rockbands.

Michael Falch har over det seneste årti oplevet en enestående kreativ opblomstring og ny publikumssucces med udsolgte huse overalt. På sit seneste album, det prisbelønnede og stærkt roste ’Pludselig Alting Samtidig’, bevægede han sig ud i en meget pågående nutidig sound, og også et yngre publikum opdager veteranen Falch i disse år.

Sommeren 2018 vil byde på en Michael Falch og et gnistrende rockband, der leverer et heftigt og moderne rockshow, der også inkluderet alle de største hits som ’Mød mig i mørket’, ’Superlove’, ’I et land uden høje bjerge’, ’Sommer på vej’ og ’Den eneste i verden’.

Nemoland glæder sig til endnu et show i serien af topkoncerter søndag efter søndag og altid kl. 18.

Koncerter hvor den eneste entrébillet er et besøg i baren.

Soleima + Phlake Søndagskoncert.

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Soleima og Phlake
Søndag den 26. August kl. 18.

Sidste Søndagskoncert i år, og selvfølgelig med et brag af en afslutning.

Først kl. 18 koncert med Soleima.
Soleima er navnet på den danske sangerinde og sangskriver, der i løbet af det sidste år har fået både hjemlandet og omverdenen til at spidse ører.

På baggrund af bare tre singler har Soleima formået at opnå anerkendelse fra et utal af etablerede internationale medier
Hendes seneste singler “Cracks” og “Breathe”, har fået radio-airplay rundt omkring i Europa, og “Cracks” blev P3s uundgåelige i Danmark.

Soleima er på alle måder sin egen artist med et stærkt D.I.Y.-gén, der placerer hende i popmusikkens yderkant. Universet er underspillet og befinder sig i grænselandet mellem melankoli og håb. Soleima beskriver selv musikken som garage-pop.

Kl. 20 er Nemoland klar til Phlake.
Phlake fik sit store gennembrud i 2015 med singlen ‘Pregnant’, og blev på rekordtid et af Danmarks mest populære bands. Siden de for første gang gjorde hele Danmark bløde i knæene, har duoen udgivet to albums og et væld af hitsingler.

Den usædvanlige duo bestående af sanger Mads Bo Iversen og producer Jonathan Elkær har i de sidste to år taget danskerne med storm. Med kæmpe hits som »Pregnant« og »Angel Zoo« og senest superhittet ”the rascal” har de imponeret med deres lækre, soulede RnB-lyd smukt indpakket i et indbydende pop-univers.

Nemolands udendørs scene lukker ned for en måned, men genåbner til Christianias Fødselsdag onsdag d. 26. September.
Tak for i år.