Nemoland

Ibens og Die Herren Søndagskoncert.

En Skt. Hans Aften i hjertet af Christiania i selskab med de fede toner fra 2 rigtigt gode bands.

“Ibens” har siden deres legendariske debutalbum fra 1997 – med hits som ‘Jeg savner min blå cykel’ og ‘Ølstykke i november’ – stået som et fænomen i dansk musikhistorie, der ikke minder om ret meget andet i dansk rock.

Overraskende for ikke mindst bandet selv er det nu tilbage i originalbesætning med et nyt album.

Bandets dansksprogede udgave af den klassiske rocktriobesætning er drevet af Carsten Lykkes vokal og energiske guitarspil, Henrik Marstals melodiske basgang og Kristian Oblings Høegs pulserende, hvileløse trommer , live har bandet altid været i stand til at lyde som en sjælden sammentømret helhed.

Die Herren er kendt af de fleste for deres imponerende versioner af U2´s musik.

Die Herren har spillet sammen siden 1991, og har i dag nærmest kultstatus i Danmark, som et af de mest troværdige og rå plagiat-bands i landet.

Die Herren leverer varen hver gang, og publikum kommer gladelig gang på gang for at opleve orkestret, hvad enten det er på en lille café eller på et stort spillested

De har virkelig forstået at gengive nerven i U2´s sange så selv de mest U2-hadske personer må overgive sig.

Bemærkninger som: “Jeg kan ikke li´ U2 – men jeg kan fandeme godt li´ Die Herren” eller “Det er den bedste U2-koncert jeg har været til” giver et klart indtryk af det, Die Herren kan med musikken og med et publikum.

Det er ikke tilfældigt, at de samler fulde huse over alt i landet, hvor de spiller, og det er ikke tilfældigt, at publikum kommer igen og igen. Det er et resultat af, at publikum får en stor musikalsk oplevelse hver gang.

Die Herren er Lord Nilsson på trommer og Topp på bas, som leverer den rytmiske bund, der svinger helt ud over det sædvanlige. Haeggen på guitar kan alt det der skal til, for at få U2´s musik til at lyde som det skal, samt Mono i forgrunden, som er mere end en værdig repræsentant for Bono

Die Herren har nerve og intensitet, og har på utrolig vis, formået at skabe sig et navn på sin helt egen stil, eller som en fan en gang udtalte: “Die Herren er slet ikke som et kopiorkester”.

Alle som er til en ægte live rock-oplevelse bør opleve Die Herren, og tager man ikke dette for gode varer, så skal man bare spørge til en af de mange, mange tusinde som gennem de sidste 10 år har været til koncert med Die Herren.

Die Herren er et af de bedst live bands herhjemme – kopi eller ej.

Date

Jun 23 2019
Expired!

Time

18:00 - 23:00

Location

Freetown Christiania

Organizer

Freetown Christiania

Next Event