Nemoland

Soleima + Phlake Søndagskoncert.

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Soleima og Phlake
Søndag den 26. August kl. 18.

Sidste Søndagskoncert i år, og selvfølgelig med et brag af en afslutning.

Først kl. 18 koncert med Soleima.
Soleima er navnet på den danske sangerinde og sangskriver, der i løbet af det sidste år har fået både hjemlandet og omverdenen til at spidse ører.

På baggrund af bare tre singler har Soleima formået at opnå anerkendelse fra et utal af etablerede internationale medier
Hendes seneste singler “Cracks” og “Breathe”, har fået radio-airplay rundt omkring i Europa, og “Cracks” blev P3s uundgåelige i Danmark.

Soleima er på alle måder sin egen artist med et stærkt D.I.Y.-gén, der placerer hende i popmusikkens yderkant. Universet er underspillet og befinder sig i grænselandet mellem melankoli og håb. Soleima beskriver selv musikken som garage-pop.

Kl. 20 er Nemoland klar til Phlake.
Phlake fik sit store gennembrud i 2015 med singlen ‘Pregnant’, og blev på rekordtid et af Danmarks mest populære bands. Siden de for første gang gjorde hele Danmark bløde i knæene, har duoen udgivet to albums og et væld af hitsingler.

Den usædvanlige duo bestående af sanger Mads Bo Iversen og producer Jonathan Elkær har i de sidste to år taget danskerne med storm. Med kæmpe hits som »Pregnant« og »Angel Zoo« og senest superhittet ”the rascal” har de imponeret med deres lækre, soulede RnB-lyd smukt indpakket i et indbydende pop-univers.

Nemolands udendørs scene lukker ned for en måned, men genåbner til Christianias Fødselsdag onsdag d. 26. September.
Tak for i år.

Date

Aug 26 2018
Expired!

Time

18:00 - 22:00

Location

Freetown Christiania

Organizer

Freetown Christiania