Nemoland

TÅRN og Djämes Braun søndagskoncert.

Søndag den 28. maj er det tid til to fantastiske koncerter på Café Nemoland, når vi åbner den store udendørs scene. Denne gang præsenteres Tårn, og Djämes Braun, henholdsvis kl. 18.00, og kl. 20.00 ?

Scenens nye konferencier Master Fatman står klar til at introducere de to kulturoplevelser på denne dejlige dag.

Kl. 18 er det tid til det fremadstormende band Tårn. Stilen er legende, og lyden er fuld af lys og kraft, der henleder tankerne på psykedelisk rock, krydret med en gang 80’er shoegaze.
Bandets åbenlyse styrker ligger i spændingsfeltet mellem klingende guitarspil, flotte melodier, og klare vokaler, der bl.a. opleves i numrene ”Ud af mit vindue”, og ”Solskin over tage”.

Bandet debutterede på Roskilde Festival i 2015, og har siden gjort sig bemærket på P3’s Elektriske Barometer, samt til udsolgte koncerter på Bremen Teater, Musikcaféen i Huset i København mm. -I marts i år udgav bandet sit andet album, og det er med stolthed at vi kan byde drengene fra Tårn velkommen her vores allerbedste, udendørs scene.

Kl. 20 udbyttes guitar med festlige, og dansevenlige beats når dancehall-giganterne Djämes Braun overtager scenen. Med over 35 millioner streams har duoen Djämes Braun for alvor slået fast, at de kan støbe hits, der skødesløst blander ingredienser fra hele verden. 2015 blev en lang fest for Djämes Braun. De udgav deres debutalbum og stor-hittede med numrene ”Inficeret”, ”Fugle” og ”Lytter Ikk’ til dem”. Desuden optråte de på Grøn Koncert, og en lang række festivaler, hvor de bl.a. satte publikumsrekord på SmukFest lørdag aften. I foråret prægede duoen igen hitlisterne, og radioen, med ’Geronimo’ og ‘Ild Til Blokken’.

Sommeren 2017 står på Danmarksturné for Kent Pedersen og Lasse Kramhøft, der er bedre kendt som Kenno og Pilfinger fra Djämes Braun. Med sig har de et energisk liveband og sammen gæster de Nemoland denne søndag.

Kom i god tid hver søndag, og nyd to kvalitetskoncerter, hvor den eneste entrébillet, er et besøg i baren.

Date

May 28 2017
Expired!

Time

All Day

Location

Freetown Christiania

Organizer

Freetown Christiania