Nemoland

Café Nemoland Brunch Christianshavn Mad Bistro Café Nemo Søndagskoncerter Backgammon spil Pusherstreet Christiania

Nemoland genåbner 21/4 for inde og ude servering.

Nemoland genåbner.


I hjertet af Christiania på Christianshavn finder du Café Nemoland – en lille hyggelig oase, der har alt hvad hjertet og maven begærer.


Vores store åbne plads med bænke og borde, blomster og palmer skaber en fantastisk frodig stemning midt i storbyen. Dine tanker flyver hurtigt væk til varme sommeraftenener med gode venner, god musik og iskolde drikkevarer, samt lækker og hjemmelavet mad fra vores restaurant Bistro Nemo.

Besøg Bistro Nemo – Bistro Nemo har i mange år serveret god, solid husmandskost, og en Dagens Ret samt flere forskellige snacks. De sidste par år har vi rettet stilen og menuen til, så du nu kan nyde vores A la Carte kort, der byder på gode råvarer og mad lavet fra bunden med masser af kærlighed. Vi serverer morgenmad, frokost og aftensmad, og du kan booke bord til både indenfor og udenfor alt efter vejret.


I samarbejde med en anden kending på Christianshavn, nemlig det progressive vinhus Vinimondo, har vores tjenere og køkkenchef sammensat vinkortet, så det spiller optimalt sammen med vores retter og giver den fuldendte smagsoplevelse.


Selskab på Nemoland – Vi tilbyder mange muligheder for at afholde selskaber og events både ude og inde! Vi har f.eks. en super charmerende udendørs spisehave, der ligger bag restauranten under store parasoller, hvor I kan nyde Jeres mad i fred og ro, og i selskab af de mange smukke blomster, og blomsterbede, som vi gør meget ud af at holde. Hvis du har en fødselsdag, en julefrokost eller en anden festlig anledning i tankerne, så kontakt os endelig på anja@nemoland.dk i dag.


Hvad sker der ellers på Nemoland
– Normalt har vi udendørs koncerter hver søndag hele sommeren. I weekenden har vi et fast hold af nogle af Københavns bedste DJ’s, der altid spiller op til dans med svedige rytmer og stemningen i baren er sjov, løssluppen og unik – det skal opleves!


På Nemoland kan og skal livet leves alle ugens dage året rundt, og har du bare lyst til at sidde og nyde en iskold fadøl eller en økologisk juice fra Antons, mens du spiller skak og backgammon i solen, så kan du også det. Vi har også bordfodbold, billard og spilleautomater du kan underholde dig med.


Vi glæder os vanvittigt meget til at se Jer alle igen lige så snart vi må åbne dørene!


Bistro Nemo åbner den 21. april – nærmere info følger, når vi får retningslinjer fra myndighederne. Vi følger de pålagte restriktioner. Vi har et helt nyt forårsvenligt menukort klar, og kan åbne dørene til en gennemrenoveret restaurant med ny flot finish og et højt gastronomisk niveau.