Nemoland

Aksglæde + Hardinger Band Søndagskoncert.

Christianias Søndagskoncerter præsenterer Aksglæde og Hardinger Band, søndag den 8. Juli kl. 18.00 og kl. 20.00.

En ung komet møder en moden personlighed på Nemoland. Master Fatman foreslår at i smører stemmebåndende.

AKSGLÆDE:
Aksglæde brød for alvor igennem med sangen “Næste Sommer” Men er også kendt for sange som ”Lille Taarbæktøs” og ”Fantomfølelser”, der sidste år var blandt de mest spillede på P6 Beat. Aksglæde leverer pop/rock med stærke melodier og finurlige friske jazzede elementer. Teksterne er som musikken lette at gå til, men stikker alligevel ud og formår at fange lytterens opmærksomhed.

Musikken afspejler en perfektionistisk, minimalistisk flair, der også høres live, hvor Aksglæde har lavet deres hjemmearbejde og frontmand Jacob Aksglæde’s gadedrenge charme gør det til en fornøjelse at være i deres selskab. Bandet, som har fået navn efter bandmedlemmerne og fætrene Jacob og Mikkel Aksglæde.

Kl. 20 er der fællessang med Hardinger Band:
De tre originale Shu•Bi•Dua medlemmer og to af landets bedste musikere er endnu en gang klar til at indtage de danske landeveje. Med sig bringer de alle de største Shu•Bi•Dua hits: ”Hvalen Hvalborg”, ”Sex-Chikane”, ”Stærk Tobak” og mange flere…

Kom og hør de kendte og ukendte SHU•BI•DUA sange og hør historien om Danmarks største band i tiden fra ungdomsoprøret til årtusindskiftet. Grin, rock, fællessang og dansk musikhistorie med fuldt tryk på totalunderholdningen.

Nemoland glæder sig til endnu et show i serien af topkoncerter søndag efter søndag og altid kl. 18.00, og kl. 20.00.

Koncerter hvor den eneste entrébillet er et besøg i baren.

Date

Jul 08 2018
Expired!

Time

18:00 - 22:00

Location

Freetown Christiania

Organizer

Freetown Christiania